01A PROJEKT

Strandlodsvej

YDELSER

Baselineregistrering, biodiversitets- og beplantningsstrategi

ARTER

Husrødstjert, gråspurv, stor humleflue og myntemøl

STØRRELSE

5500 m2

HVOR

København, Danmark

HVORNÅR

2023

KUNDE

Ejendomsselskabet Strandlodsvej

SAMMEN MED

BRIQ, Drias Rådgivende Ingeniører, Aaen Engineering og NT Consult

Strandlodsvej på Amagers østvendte side, i et gammelt industrikvarter, spirer en ny bydel hastigt frem. Området har tidligere været præget af strandenge og igennem industrialiseringen har mange ruderate faunaarter fundet indpas og netop den postindustrielle fortælling, hvor naturen har overtaget, tager beplantningen udgangspunkt i. Ved at invitere naturen ind i vores byer, skabes der igen grobund for en rig biodiversitet. På udearealerne brydes asfalten op, hvor gruset kalkrigt jord eksponeres for solens stråler. Farvestrålende og dynamiske pionerarter skaber i sammenspil med flerårig tørbundsflora, en bynær pendant til naturens kystnære enge og tørre steppelignende landskaber, som understøtter en rig variation af hjemmehørende insektfauna.
Visualisering BRIQ
Metropolitan Metaculture har gennemført en økologisk inventering af ejendommen på Strandlodsvej og de tilhørende udearealer som grundlag for en bæredygtig omdannelse med fokus på biodiversitet. Formålet har været at afdække eksisterende naturkvaliteter og potentielle levesteder for bevaringsværdige arter – og at bidrage med anbefalinger, der kan højne områdets økologiske værdi i det kommende byggeri og udearealer. Undersøgelsen er foretaget i relation til DGNB-certificering (ENV2.4 Biodiversitet) og med ambitionen om at integrere dyrestøttet design og habitatforbindelser i det fremtidige projekt. Arbejdet omfatter artsregistrering, vurdering af beplantningsstruktur samt anbefalinger til konkrete tiltag, der kan gøre området til et grønt åndehul i et tæt byområde – i samspil med nærliggende grønne elementer som Kofoeds Skoles have.