01A PROJEKT

Odense letbane

YDELSER

Træregistrering, uvildig rådgivning og mangelgennemgang

ARTER

-

STØRRELSE

14,5 km lang

HVOR

Odense, Danmark

HVORNÅR

2021-24

KUNDE

Odense Letbane P/S

SAMMEN MED

-

I forbindelse med etableringen af Odense Letbane har Metropolitan Metaculture ydet uvildig rådgivning med fokus på byens grønne strukturer – med særlig vægt på opfølgende kvalitetssikring efter letbanens ibrugtagning. Vores arbejde har omfattet registrering af bytræer, vurdering af beplantningens tilstand samt rådgivning og mangelgennemgang i forhold til håndtering og beskyttelse af eksisterende træer i det færdige byrum. Formålet har været at sikre, at de grønne elementer i bybilledet lever op til de ønskede kvaliteter og bidrager til en bæredygtig, velfungerende by. Odense Letbane er en vigtig brik i kommunens grønne omstilling – en 14,5 km lang strækning, som forbinder vigtige knudepunkter med CO₂-fri eldrift og styrker alternativer til biltrafikken. Gennem vores rådgivning har vi bidraget til, at natur- og beplantningselementer tænkes aktivt med i byens udvikling – også efter projektets afslutning.
“Odense Kommune har en vision om at blive Danmarks grønneste storby. Ved letbanen kommer det blandt andet til udtryk ved et grønt trace mellem letbaneskinnerne, et nyplantet stationstræ ved hvert standsningssted samt plantning af to træer for hvert træ, letbanen har været nødsaget til at fælde i forbindelse med anlægsarbejdet.”

- – Bo Jessen, chef for Bystrategi, Odense Kommune