Inspireret af navnet Maia, den romerske gudinde for jord og planter, bringes den stedstypiske flora og fauna ind i designet, hvor habitatstrukturer og mikrohabitater søger at optimere forhold for lokal biodiversitet, med fokus på arterne tårnfalk, musvit og aurora-sommerfugl. Der arbejdes med grønne tage og levende hegn som fremmer artsvariationen og området klimatilpasses med f.eks. regnbede,der håndterer regnvandet og samtidigt fremmer økosystemtjenesterne.
Med sit fokus på at skabe levende udendørsrum og støtte op om områdets naturlige karakter bidrager Maias Vænge til en fremtidssikret, grøn bydel, hvor natur og boligliv mødes.