I Herlev, tæt ved Gammelgaard Kunsthal, er et nyt boligområde på vej – et sted hvor naturen ikke blot bevares, men bliver den bærende kraft i udviklingen. Her er natur, fællesskab og omtanke de centrale værdier, og med biodiversiteten som et centralt pejlemærke, hvor konkrete indsatser fremmer artsrigdom og styrker naturens robusthed midt i det byggede miljø. Samtidig sættes nye standarder for, hvordan vi kan bygge med respekt for både kloden og det lokale økosystem med et bygningsaftryk på maksimalt 30 % samt en ambition om at nedbringe CO₂-udledningen til 3,2 kg CO₂e/m²/år.
Landskabet behandles med nænsomhed og respekt. De eksisterende grønne træk i Hjortespring videreføres med blik for sammenhænge og artsdiversitet. Her formes det nye i pagt med det stedbundne – på landskabets præmisser.
Området er også en grøn korridor, et hvilested for arter på vandring mellem nærliggende parker og naturområder. Med grønne habitattage skabes nye levesteder i højden – fredelige flader for f.eks. insekter, fugle og egern. Omkring Gammelgaards søen anlægges stier der gør det muligt at bevæge sig rundt og skaber møder med naturen. Søen bliver både et biologisk hotspot og et rekreativt samlingspunkt.